Korn fra eget lager skal omsættes til svinefoder, og opskriften alene løser ikke opgaven. Kvaliteten af råvarerne, fodringen tilpasset hver produktionsfase og rutinerne i stalden afgør i samme grad, hvor godt blandingen virker i hverdagen.
Begynd med råvarernes ensartethed
Start med at vide, hvad der faktisk ligger på lageret. To partier kan ligne hinanden ved et hurtigt blik og alligevel afvige i kvalitet og håndtering. Hold derfor partierne adskilt, indtil de er overskuelige, og skriv ned, hvilket korn der går til hvilke blandinger. Driftslederen kan så koble ændringer i stalden med ændringer i råvarerne i stedet for at gætte.
Formalingen kræver lige så meget opmærksomhed som opskriften. Behandles kornet forskelligt fra gang til gang, rykker foderets struktur, selv når ingredienserne er de samme. Bedriften skal aftale en klar praksis for formaling eller valsning og følge op ved hvert nyt kornparti. Målet er ikke én fast indstilling til alle dyr, men en blanding, der passer til netop den produktionsgruppe og kan laves ens næste gang.
Tilpas blandingen til grisenes produktionsfase
Smågrise, slagtesvin og søer stiller ikke de samme krav til foderet. En bedrift med flere produktionsgrupper har derfor brug for at skelne mellem blandingerne, både i planlægningen og ved den daglige udfodring. Det gælder også, hvis grisene flyttes mellem sektioner, hvor foderbehovet ændrer sig. Et klart overblik over, hvilken blanding der hører til hvilke dyr, mindsker risikoen for, at et ellers veltilrettelagt foderskift bliver upræcist i praksis.
Foderforbruget skal læses sammen med produktionens resultater. Et lavt forbrug er ingen gevinst i sig selv, hvis tilvæksten samtidig afviger fra det forventede. Når forbrug, udvikling og tidspunkterne for blandingsskift ses i sammenhæng, står driftslederen med et bedre grundlag til at justere den næste portion. Det bliver også tydeligere, om en ændring stammer fra opskriften, råvarerne eller måden foderet gives på.
Planlæg fremstillingen omkring eget kornlager
Med eget korn skal foderplanen følge lagerets reelle indhold. Inden en ny portion laves, gennemgår producenten, hvilke partier der er til rådighed, hvor meget der skal bruges, og hvornår den næste blanding forventes klar. Så opdages manglerne, før arbejdet starter. Det forhindrer også et uplanlagt råvareskift midt i en periode, hvor blandingen skal holde sig stabil.
CR Foderservice fremstiller svinefoder med mobile anlæg ude på bedriften, og landmandens egne råvarer kan komme i blandingen. Også her skal producenten have styr på opskrift, råvarepartier og mængden, der skal fremstilles, inden anlægget kører. En god forberedelse betaler sig især ved, at forløbet bliver tydeligt: Alle ved, hvilken blanding der produceres, hvor den placeres, og hvilke dyr den er beregnet til.
Kontroller foderet, når det er taget i brug
Arbejdet er ikke færdigt, når blandingen ligger klar. Personalet i stalden skal holde øje med, om foderet ser ens ud, og om udfodringen ændrer sig efter en ny portion. Meget støv, mærkbar forskel i struktur eller rester, hvor der plejer at være tomt, er ting, der bør undersøges. En kort notering viser, om observationen dukker op igen ved samme blanding eller råvareparti.
Notater om blandingsdato, anvendte råvarer og skift i stalden er mere brugbare end hukommelsen. Ændrer foderforbruget sig, kan driftslederen slå op, hvad der samtidig blev ændret i produktionen. Systemet behøver ikke være stort, men oplysningerne skal kunne findes og forstås af dem, der arbejder med foderet. Erfaringerne fra én portion kommer så med, når den næste planlægges.
